Skælven

Skælven – hvad kroppen prøver at fortælle dig

Hænderne begynder at ryste. Eller det er ikke hænderne, men et fint indefra-agtigt skælv i brystet der bare ikke stopper. Kroppen er i gang med noget, og du ved ikke helt hvad. Det er ikke farligt. For de fleste hænger skælven ved angst sammen med noget meget præcist i nervesystemet, og det er muligt at forstå mekanikken bag det.

Hvad er skælven?

Skælven er hurtige, ufrivillige sammentrækninger i muskelfibrene. Det er ikke én stor krampagtig bevægelse, men mange meget små, der sker næsten samtidigt og skaber en sitren eller rysten.

Det kan mærkes udvendigt som synlige rystelser i hænder, arme eller ben. Det kan også sidde indvendigt som en diffus vibration i brystkassen eller maven, som om noget kører på lavt blus hele tiden.

Kan angst give skælven?

Ja, skælven er et af de mere direkte fysiske udtryk for at nervesystemet er i alarmberedskab. Når kroppen registrerer en trussel, frigives stresshormoner som adrenalin og kortisol. De gør musklerne klar til hurtig handling ved at aktivere dem. Det er den forberedelse du mærker som skælven.

Din krop reagerer hurtigere end dine tanker. Signalet fra nervesystemets maskinrum er sendt og musklerne responderer, ofte inden du overhovedet har nået at tænke på hvad der sker. Skælven er altså ikke et tegn på at du mister kontrollen, det er tegn på at kroppen allerede har taget styringen.

For nogle hænger dette mønster sammen med angst, stress eller depression. Kroppen kører på et forhøjet beredskab i perioder, og skælven er et af de fysiske spor det efterlader.

Hvad udløser skælven?

Nervesystemets svar på stress er den primære kilde, men flere ting kan forstærke eller udløse skælven selvstændigt:

Stoffer der skruer op for aktivering

• Koffein
• Nikotin
• Alkohol (særligt ved ophør)
• Visse lægemidler
• Illegale rusmidler

Fysiske tilstande

• Lavt blodsukker
• Søvnmangel
• Mangel på visse næringsstoffer
• Stofskifteforstyrrelser
• Neurologiske tilstande som Parkinsons sygdom

Er skælven farligt?

I de fleste tilfælde er skælven forbigående og ufarligt. Det er en mekanisk reaktion, ikke et tegn på at noget er ved at gå i stykker.

Skælven der opstår i situationer med høj aktivering, fx ved pludselig frygt, et stressfuldt møde eller en svær nat, er normalt en kortvarig reaktion der aftager igen når nervesystemet roer sig.

Vedvarende skælven der ikke hænger tydeligt sammen med en konkret situation, eller som dukker op regelmæssigt uden åbenbar årsag, kan være et signal om noget andet end kortvarig aktivering. Det kan være værd at undersøge nærmere, fx om det hænger sammen med vedvarende stress, søvnmangel eller et stofskifte der ikke fungerer optimalt.

Hvad hjælper mod skælven?

Der er forskel på hvad der hjælper i selve øjeblikket, og hvad der gør noget ved mønstret over tid.

Når det sker

Nervesystemet reagerer på kroppens signaler. Det vil sige at du faktisk kan påvirke aktiveringsniveauet nedefra og op, ikke ved at overbevise dig selv om noget, men ved at ændre det fysiologiske input.

• Langsommere udånding end indånding. En forlænget udånding aktiverer den parasympatiske del af nervesystemet. Fire sekunder ind, seks til otte sekunder ud er et udgangspunkt.
• Stræk og lad musklerne slippe. Bevidst at spænde en muskelgruppe og derefter slippe den kan bryde mønsteret med ufrivillig aktivering.
• Sensorisk forankring. At mærke underlaget under fødderne, holde om noget fast eller fokusere på en konkret detalje i rummet kan flytte nervesystemets opmærksomhed fra det indre alarm-signal til det ydre miljø.

I hverdagen

Et nervesystem der konstant kører på et forhøjet aktiveringsniveau, skælver lettere og hurtigere. Det er ikke en personlighedsfejl, det er fysiologi.

• Søvn. Under søvn bearbejder og regulerer nervesystemet stresshormonerne fra dagen. Kronisk søvnmangel hæver baseline-aktiveringen markant.
• Regelmæssig bevægelse. Fysisk aktivitet bruger de stresshormoner kroppen producerer og sænker dermed det generelle aktiveringsniveau.
• Koffein og alkohol. Begge dele påvirker nervesystemets reguleringsevne. Koffein skruer op for aktiveringen direkte. Alkohol giver midlertidig dæmpning efterfulgt af en rebound-aktivering.
• Kende sine triggere. At notere hvornår skælven dukker op, giver information. Det er nyttigt at vide om det primært sker om morgenen, i sociale situationer, ved søvnmangel eller ved bestemte typer af stress.

På længere sigt

Skælven ved angst er et symptom, ikke et grundvilkår. Nervesystemet er ikke statisk. Det kan kalibreres anderledes over tid, når det konsekvent får andre typer input end dem der holder alarmberedskabet i gang.

Teknikker der arbejder med nervesystemets aktiveringsmønstre direkte, som eksponering, åndedrætsbaserede metoder og mindfulness, har dokumenteret effekt på det samlede aktiveringsniveau og dermed på de fysiske symptomer der hører med, herunder skælven.

Magnesium og B-vitaminer er forbundet med nervesystemets funktion, og mangel kan forværre symptomerne. Det er ikke en løsning i sig selv, men kan være relevant at undersøge.

Tre måder at bære det på

Skælven opstår i kroppen. Men hvordan man forholder sig til den, og hvad man gør ved den, hænger tit sammen med et mere grundlæggende mønster i hvordan nervesystemet er sat til at håndtere usikkerhed.

Nogen foretrækker at have hånden på rattet. En overraskelse føles ikke som en sjov variation, men som en situation andre har bestemt over. Der er ro i at have styr på tingene, ikke i at slippe taget. For den type vil skælven ofte dukke op præcis der hvor kontrollen er svær at opretholde, og den første impuls er at analysere den væk eller ignorere den ved at holde sig travl. Det kan give kortvarig ro, men aktiveringsbudgettet betales altid til sidst.

Nogen binder sig nødig helt fast. De vil gerne være tæt på noget eller nogen, men ikke fanget. En udvej skal helst stå åben. Det ender tit med hverken den nærhed man savner eller den frihed der egentlig aldrig var målet. Skælven dukker her gerne op i situationer der føles definitive eller svære at trække sig fra, og kroppen spiller ud med et signal der siger: “pas på, her er du ikke frit stillet”.

Nogen mærker andres behov før deres egne og træder naturligt til. De holder sammen på tingene og holder andre rolige. Men nervesystemet er kalibreret til at aflæse omgivelserne konstant, og ens egen ro afhænger lidt for meget af om de andre er rolige. Skælven kan her være et signal om at systemet har givet mere end det har fået ind i lang tid.

Ingen af disse mønstre er fejl. De er alle mekanismer nervesystemet har lært. Det er nyttigt at kende sit eget.

Skælven er ikke nervesystemets fejl. Det er nervesystemets job, udført præcis som det er lært.

Kilder

• Porges, S. W. (2011). The Polyvagal Theory. W. W. Norton.
• Mobbs, D. et al. (2007). When fear is near: threat imminence elicits prefrontal-periaqueductal gray shifts in humans. Science, 317(5841), 1079-1083.
• Bandler, R. & Shipley, M. T. (1994). Columnar organization in the midbrain periaqueductal gray. Trends in Neurosciences, 17(9), 379-389.
• Sundhedsstyrelsen. Referenceprogram for angstlidelser hos voksne.
• AnxietyCentre.com – Body tremors, shaking, trembling anxiety symptoms.
• Verywell Mind – Why do people with social anxiety disorder shake?
• Healthmatch.io – How to stop shaking from anxiety.