Angstlidelser

Sådan behandler vi angstlidelser

Angst har mange ansigter, men under de fleste angstlidelser ligger den samme grundmekanik: et nervesystem, der er kommet til at reagere med alarm, også når der ikke er nogen reel fare.

Derfor handler behandling hos os ikke om at få dig til at tænke dig ud af angsten. For hvis angst kunne tænkes eller tales væk, havde du gjort det for længst.

Du har sikkert allerede prøvet: analyseret den, forklaret dig selv at der ikke er nogen fare, sagt til dig selv at tage dig sammen. Og du har mærket, at det ikke rækker.

Ikke fordi du gør det forkert, men fordi angst ikke sidder i tankerne. Den sidder i kroppen.

Det betyder i praksis flere ting:

• Vi finder ud af, hvad der sætter din angst i gang. Sammen ser vi på, hvad kroppen reagerer på, og hvornår. Ofte er udløseren ikke det, man tror, og bare det at forstå den tager noget af magten ud af angsten.
• Du lærer at regulere kroppen. Du får konkrete redskaber, du selv kan bruge, når uroen melder sig, så nervesystemet med tiden lærer at falde til ro igen.
• Vi arbejder med det, der ligger under. Nogle gange stammer angsten fra svære oplevelser længere tilbage. Der arbejder vi roligt med at bearbejde det, så det ikke bliver ved med at sætte kroppen i beredskab.
• Vi ser på dine relationer. Hvordan vi har det med de mennesker tættest på os, påvirker nervesystemet dybt. Tryggere relationer gør det lettere for kroppen at falde til ro, og det er en del af arbejdet.

Det handler ikke om at fjerne dig fra dig selv eller lave dig om.

Det handler om at give kroppen nye erfaringer, indtil den gamle måde at reagere på ikke længere er den stærkeste.

Hedder det en angstlidelse eller angsttype?

Nogle søger efter “angstlidelser”, andre efter “angsttyper”. Det dækker stort set over det samme: de forskellige former, angst kan tage.

Angst er nemlig ikke én ting.

Den viser sig forskelligt fra menneske til menneske, og derfor taler man om forskellige former, hver med sit eget udtryk.

Nogle af de mest almindelige er generaliseret angst, panikangst, socialangst og de forskellige fobier.

Andre tilstande, som OCD og PTSD, er tæt beslægtede og hænger ofte sammen med angst, selvom de i dag regnes som selvstændige diagnoser.

Fælles for dem alle er, at kroppen reagerer med alarm på noget, den oplever som en trussel.

Det er også derfor, de ofte kan behandles ad de samme veje, selvom udtrykket er forskelligt.

Taler man om en angstlidelse, mener man hele kategorien. Taler man om en bestemt form, bruger man dens eget navn, for eksempel panikangst eller socialangst.

Læs også: Hvad er angst?

Hvad du selv kan gøre i hverdagen?

Meget af arbejdet med angst sker i selve hverdagen, i de små ting du gør for at holde kroppens tærskel oppe. Det fjerner ikke angsten alene, men det gør en reel forskel, og det er noget, du selv har hånd om.

• Bevæg dig. Fysisk aktivitet er en af de mest effektive måder at sænke kroppens uro på. Det behøver ikke være hård træning, en daglig gåtur tæller også.
• Pas på din søvn. For lidt søvn holder nervesystemet i højt gear. En nogenlunde fast døgnrytme gør kroppen mere robust.
• Vær varsom med stimulanser. Koffein, nikotin og alkohol kan forstærke uro, især dagen derpå. Læg mærke til, hvordan de påvirker dig.
• Brug vejrtrækningen. Rolig, dyb vejrtrækning er noget af det hurtigste, du kan gøre for at signalere til kroppen, at der ikke er fare på færde. Det er en færdighed, der bliver bedre, jo mere du øver den.

Ingen af delene er en kur, og du skal ikke gøre det hele på én gang. Men hver lille ting, der beroliger kroppen, gør det sværere for angsten at få fat.

Læs også: Hvad er angst behandling?