Helbredsangst
Hvad var det? Og skal det mærkes sådan?
Indholdsfortegnelse
Helbredsangst påvirker livskvaliteten
Når kroppen larmer, og du ikke kan lade være med at lytte
Du kender bevægelsen. En fornemmelse et sted i kroppen, og så griber opmærksomheden fat. Er det noget? Skal det mærkes sådan? Du googler symptomet. Du mærker efter en gang til. Måske ringer du til lægen, måske lader du være og ligger vågen med det i stedet.
Det er helbredsangst. En vedvarende uro for, at du er syg eller er ved at blive det. Kroppen sender et signal, og i stedet for at glide forbi bliver det til en sag, der skal afklares nu.
Det kaldes også hypokondri eller sygdomsangst.
Her er det, der er værd at vide først: din krop lyver ikke. Signalet er ægte. Du mærker virkelig det, du mærker. Det er ikke overfølsomhed, og det er ikke noget, du finder på.
Det, der sker, er, at et system, som er sat til at holde øje med dig, er blevet lidt for godt til sit arbejde. Det melder alarm ved ting, der ikke er farlige.
Når tanker om helbred fylder det hele
Uroen tager plads. Ikke bare når du har det skidt, men også i de gode stunder, hvor der lige lægger sig en understrøm af hvad nu hvis under det hele.
Du ved godt, at det ofte er ude af proportioner. Det ændrer bare ingenting. Tanken kommer alligevel, og kroppen reagerer, før du når at tænke.
Du er et intelligent, tænkende menneske. Kunne fornuften alene løse det her, havde du løst det for længe siden. Det er ikke der, arbejdet ligger. Men der findes en vej, og der kan arbejdes med det.
Kontakt mig
– og få et kort opkald.
100% tavshedspligt.
Det korte overblik
Værd at vide
- Helbredsangst kan tage plads i din hverdag og gå ud over din livsglæde.
- Helbredsangst kaldes også hypokondri eller sygdomsangst.
- Helbredsangst er en vedvarende uro for, at du er syg eller er ved at blive det, også når der ikke er noget at være bange for.
- Mange går til lægen igen og igen for at få bekræftet, at kroppen er i orden.
Læs også: Hvad er angst?
Helbredsangst symptomer
Mange sætter netop disse ord, følelser og tanker på deres helbredsangst symptomer:
Scroll til højre
Symptomer på helbredsangst
- Vedvarende bekymring for sygdom. En uro for at have eller få en alvorlig sygdom, som bliver ved, selv når lægen har sagt god for dig.
- Overfokus på kroppen. Du lægger mærke til hver lille fornemmelse og leder efter, hvad den kan betyde.
- Enten mange lægebesøg eller ingen. Nogle går til lægen igen og igen for at blive beroliget. Andre undgår lægen helt, af frygt for at få det bekræftet.
- Symptom-googling. Du søger efter symptomer og sygdomme online, ofte i timevis.
- Frygt for bestemte sygdomme. Angsten sætter sig på én sygdom ad gangen, og hvilken det er, skifter tit efter, hvad du sidst har læst eller hørt om.
- Behov for at blive beroliget. Du spørger igen og igen din partner, familie eller læge, om du nu også er rask.
- Undgåelse af sygdomsstof. Du undgår nyheder, film eller samtaler om sygdom, fordi det sætter uroen i gang.
- Kropslige angstsymptomer. Hjertebanken, sved, uro i maven. Reaktioner fra nervesystemet, som let bliver læst som tegn på noget alvorligt.
- Social tilbagetrækning. Du trækker dig fra andre, enten for ikke at smitte eller blive smittet, eller for at slippe for at tale om helbred.
- Katastrofetanker. Tanken løber til det værst tænkelige udfald, næsten med det samme.
Når uroen bliver til en strategi
De fleste med helbredsangst finder med tiden måder at dæmpe uroen på. Det sker helt af sig selv. Du mærker et stik af bekymring, og så gør du noget for at få det til at slippe.
Du tjekker kroppen en gang til. Du ringer til lægen, eller du spørger din partner, om det her nu er normalt. Og lige i det øjeblik, du får svaret, falder uroen. Et kort pust af lettelse.
Og så er der Google. Du mærker noget, du ikke kan placere, og du slår det op i håb om at læse, at det er harmløst. Men sådan virker en søgning ikke. Google viser dig alt, hvad det kunne betyde, fra det uskyldige til det værst tænkelige, og slutter helst af med at råde dig til at gå til lægen for en sikkerheds skyld. Du gik derind for at blive beroliget og kom ud med en længere liste at være bange for. Du ved godt, du burde lade være. Du kan bare ikke.
Det er forståelige forsøg på at få ro. Problemet er bare, at lettelsen ikke holder. For hvert tjek lærer kroppen, at uroen kun forsvandt, fordi du tjekkede, og næste gang melder den sig lidt hurtigere. Beroligelsen bliver den ting, du har brug for mere og mere af, og som virker kortere og kortere.
Du kan få den blankeste blodprøve i verden og ligge vågen samme aften. For prøven svarede på spørgsmålet om kroppen. Uroen stiller et andet spørgsmål, og det bliver ved med at komme igen.
Genkender du dig selv i det, kan du læse mere om, hvordan tjekkeadfærd og forsikringssøgen hænger sammen med uro, og hvad der faktisk hjælper.
Læs også: Hvad er angst symptomer
Helbredsangst årsager
Hvad er årsagerne til helbredsangst?
Helbredsangst kan have alvorlige konsekvenser for ens livsglæde.
Frygten og bekymringen for, at dit helbred er ok – kan føre til social angst og angst for at gå til lægen og få undersøgelser.
Andre går til lægen hele tiden for at blive undersøgt.
Dette kan have en enorm negativ indflydelse på dit daglige liv, og du kan føle, at helbredsangsten begrænser dig i at leve et normalt, glædesfyldt liv.
10 årsager til helbredsangst
Nogle af de ting, der kan tænde systemet::
- Sygdom tæt på dig, engang. Måske var du selv alvorligt syg. Måske var det en, du holdt af. Kroppen behøver ikke selv at have været ramt for at lære lektien. Et barn, der oplevede naboens dreng blive syg og dø, lærte noget den dag om, hvor skrøbeligt et liv kan være, længe før det havde ord for det.
- En syg, du voksede op i skyggen af. Måske var mors veninde syg i årevis, og mor var ked af det hver gang telefonen ringede. Du forstod ikke det hele, men du mærkede alvoren i rummet. Kroppen registrerede: sygdom er noget, der får de voksne til at gå i stå.
- Sygdom, der blev ved med at komme igen. I nogle familier dukker det alvorlige op gang på gang. En får kræft, så en til, så en tredje. Uden at nogen siger det højt, lærer man at vente på, hvornår det bliver ens tur.
- En krop, der allerede kører i højt beredskab. Har du gået længe med stress, er systemet i forvejen tændt. Så skal der ikke meget til, før opmærksomheden falder på kroppen og begynder at lede.
- For meget stilhed. Når der er travlt, drukner kroppens små signaler i alt det andet. Alene, om aftenen, i det stille, får de hele scenen. Det er ikke, fordi der er mere galt om natten. Der er bare ikke andet at høre.
- En skræmmende oplevelse hos lægen eller på hospitalet. En undersøgelse, der gjorde ondt eller gik galt. En besked, der kom for brat. Kroppen kan lære at forbinde selve det at blive undersøgt med fare.
- Tidligere traumatiske lægeoplevelser: Hvis man har haft dårlige oplevelser hos lægen eller på hospitalet tidligere, kan det føre til helbredsangst. Det kan være svært at stole på sundhedspersonalet og føle sig tryg, hvis man har oplevet traumatiske oplevelser i forbindelse med sin sundhed.
- En strøm af sygdom, du ser hver dag. Før i tiden hørte du om alvorlig sygdom, når den ramte nogen, du kendte. Nu ruller den forbi i telefonen konstant. Overskrifter om nye tal, om at det rammer yngre og yngre, om nogen på din egen alder, der blev syg. Du behøver ikke opsøge det. Det finder dig. Og for et system, der i forvejen holder øje, er hver af den slags historier en lille bekræftelse på, at faren er tæt på. Det er ikke, fordi du er naiv eller lader dig rive med. Det er, fordi kroppen ikke skelner mellem en fare, du selv står i, og en, du læser om ti gange om dagen.
- Alkohol- og stofmisbrug: Alkohol- og stofmisbrug kan også føre til helbredsangst. Misbrug kan påvirke kroppen og føre til forskellige symptomer, som kan skabe bekymring og frygt for ens helbred.
- Fysisk inaktivitet: Fysisk inaktivitet kan også spille ind på helbredsangst. Når man ikke er fysisk aktiv, kan man opleve forskellige symptomer, som kan skabe bekymring og frygt for ens helbred.
Hvis du lider af helbredsangst
Du behøver ikke vente, til det er blevet uudholdeligt, før du gør noget. Og du behøver ikke en diagnose for at tage det alvorligt.
Det, du oplever, er ægte, og det er ikke noget, du skal bære alene med. Der findes en vej videre, og der kan arbejdes med det, ikke ved at slukke uroen udefra, men ved at give dit nervesystem nye erfaringer, langsomt, indefra.
Vil du tale med nogen om det, er du velkommen til at ringe eller skrive.
Hvad koster din uro – lige nu?
Flemming Bust
Angst kan håndteres med viden, strategi og værktøjer.
Ofte stillede spørgsmål
Hvad er helbredsangst?
Helbredsangst er en vedvarende uro for, at du er syg eller er ved at blive det.
Du mærker et signal i kroppen, og i stedet for at glide forbi bliver det til en sag, der skal afklares nu. Det kaldes også hypokondri eller sygdomsangst.
Hvorfor får man helbredsangst?
Som regel er der et nervesystem, der har lært at holde ekstra godt øje med kroppen, fordi det på et tidspunkt gav mening.
Derfra kører det i en løkke: du er mere opmærksom på kroppen, opdager flere fornemmelser, tolker dem som mulige faresignaler, og uroen vokser af sig selv. Det handler ikke om, at du tænker forkert. Det handler om et system, der passer lidt for godt på dig.
Er helbredsangst arvelig?
Der er ikke ét gen for helbredsangst. Men to ting kan følges ad i en familie. Man kan have en medfødt tendens til et mere følsomt nervesystem, og man kan vokse op et sted, hvor sygdom fyldte meget, og hvor de voksne var bekymrede.
Det, du så og mærkede som barn, sætter sig lige så meget som det, du eventuelt har med fra fødslen.
Hvad er årsagerne til helbredsangst?
Der er sjældent én årsag. Det, der ofte tænder systemet, er alvorlig sygdom tæt på dig, sygdom i familien der kommer igen og igen, en længere periode med stress, meget alenetid, en skræmmende oplevelse hos lægen, eller en konstant strøm af sygdomsstof på skærmen.
Fælles for dem er, at kroppen lærer at holde vagt..
Hvad er de mest almindelige symptomer på helbredsangst?
De tydeligste tegn er, at du tjekker kroppen for symptomer, googler sygdomme, søger igen og igen efter at blive beroliget, og at frygten sætter sig på én bestemt sygdom ad gangen.
Dertil kommer kropslige reaktioner som hjertebanken, sved og uro i maven, som let bliver læst som tegn på noget alvorligt.
Hvordan opleves helbredsangst?
Indefra opleves det som en understrøm af hvad nu hvis, der ligger under det hele, også i de gode stunder.
Du ved godt, at det ofte er ude af proportioner. Det ændrer bare ingenting. Tanken kommer alligevel, og kroppen reagerer, før du når at tænke..
Hvordan behandles helbredsangst?
Det hjælper sjældent bare at få at vide, at du er rask, for kroppen tror det ikke, uanset hvor mange gange den får det bekræftet.
Der kan i stedet arbejdes med det nede i kroppen, hvor uroen sidder, gennem gentagne erfaringer af, at en fornemmelse ikke er det samme som en fare. Det sker ikke på én gang, men langsomt, indefra.