Panikangst
Panikangst rammer mange. Er du også ramt?
Indholdsfortegnelse
Bang!
Et panikanfald kan ramme som et lyn fra en klar himmel.
Hjertet hamrer, det snører sig om brystet, og på få sekunder er du overbevist om, at noget er alvorligt galt.
Det opleves som om det kommer ud af ingenting. Men det gør det ikke. Der er en udløser, den er bare ikke synlig for dig i øjeblikket.
Og det er faktisk godt nyt, for noget, der har en årsag, kan du arbejde med.
Her bliver du klogere på panikangst: hvordan det mærkes, hvorfor det opstår, og hvad du kan gøre ved det.
Kontakt mig
– og få et kort opkald.
100% tavshedspligt.
Panikangst symptomer
Symptomer på panikangst kan være mange og forskellige. Det afhænger af den enkelte.
Mange beskriver deres panikangst-symptomer på følgende måde:
Scroll til højre
Andre symptomer på panikangst
Sådan føles panikangst også:
- Hjertebanken og høj puls
- Trykken for brystet
- Svimmelhed og kvalme
- Hovedpine
- Svedeture
- Åndedrætsbesvær
- Hyperventilering
- Anspændthed
- Frygt for at være alene, miste kontrol eller forstand
Det er vigtigt at understrege, at du kan opleve få eller mange symptomer. Og du kan også have andre end dem, der står listet her.
Et panikanfald kan ramme når som helst, også om natten. Mange vækkes af et anfald midt i søvnen, hjertet hamrer, og de er lysvågne på et sekund uden at vide hvorfor. Det er faktisk et af de tydeligste tegn på, at et anfald ikke kommer fra en bestemt tanke eller situation. Du sov jo. Kroppen reagerede af sig selv.
Læs også: Hvad er angst symptomer
Hvad er panikangst?
Panikangst er en angstlidelse, hvor du pludselig rammes af voldsomme, intense anfald. Det opleves, som om de kommer helt uden varsel, og det er en stor del af det, der gør dem så skræmmende.
Men anfaldene er ikke så tilfældige, som de føles. Der er som regel noget, der udløser dem, det ligger bare uden for det, du selv kan få øje på i øjeblikket. Kroppen reagerer, før du når at tænke.
Med tiden kan panikangst begynde at fylde så meget, at du undgår steder eller situationer, hvor du før har fået et panikanfald. Ubehaget bliver til en angst for angsten: en frygt for, hvornår det næste anfald kommer.
Panikangst kan udvikle sig til agorafobi
Når kroppen har lært, at et panikanfald er skræmmende, begynder den at holde øje med, hvor du kan komme væk, hvis det sker igen. Og så begynder du umærkeligt at undgå de steder, hvor en flugt ikke er nem.
Det er kernen i agorafobi. Ikke en angst for bestemte steder i sig selv, men en angst for at være fanget, hvis anfaldet kommer. Nogle gange er det helt fysisk: midt på en biografrække, på vinduespladsen i et fly, i en lang kø eller på en bro, hvor du ikke uden videre kan rejse dig og gå.
Andre gange er det mere skjult. Til et møde kan du sådan set godt rejse dig og forlade lokalet. Men noget andet holder dig fast: hvad vil de andre tænke? Døren er åben, men den sociale pris ved at gå føles for høj. Og så sidder du der, fanget af noget, ingen andre kan se.
Uro har det med at sprede sig. Først undgår du ét sted, så flere, og for nogle bliver det til sidst så begrænsende, at det er svært overhovedet at forlade hjemmet. Derfor er det værd at tage fat, før mønsteret vokser sig større.
Er det det samme som et angstanfald?
Ikke helt. Angstanfald er den brede betegnelse, der dækker flere slags overvældende angst, blandt andet ved generaliseret angst eller eksamensangst. Et panikanfald er den mest akutte og eksplosive form: voldsomt, kortvarigt, og det topper på få minutter.
Med andre ord: alle panikanfald er angstanfald, men ikke alle angstanfald er panikanfald.
Hvad sker der i kroppen under et panikanfald?
Et panikanfald er ubehageligt, men det er ikke farligt. Det, der sker, er, at kroppen slår fuldt til: den går i højeste beredskab, som om der var en reel fare, selvom du sidder i sofaen.
Kroppen har en slags indre sensor, der holder øje med fare. Hos nogle er den blevet særligt fintfølende og reagerer kraftigt, også når der ikke er nogen synlig trussel. Den tager ikke fejl af, om der er en fare, den reagerer på noget, den har lært at være på vagt overfor.
Og når kroppen først er gået i gang, begynder tankerne at lede efter en grund. De kan ræse afsted og tolke de kraftige symptomer som bevis på, at noget er alvorligt galt: får jeg et hjerteanfald, er jeg ved at besvime, er der noget rigtig galt med mig? Det gør dig endnu mere bange, og frygten forstærker anfaldet. Sådan opstår den onde spiral.
Når angsten bliver til noget, du er
Sker det igen og igen, kan der ske noget mere: anfaldene holder op med at være noget, du oplever, og bliver til noget, du er. Måske begynder du at tænke om dig selv som en, der bare er sådan. En, der altid bliver bange i forsamlinger, en, der ikke kan flyve, en, der har angst. Det er en helt naturlig måde at forstå sig selv på, når noget vender tilbage nok gange.
Men det er værd at vide, at det er en konklusion, ikke en kendsgerning. Du er ikke din angst. Du er et menneske, hvis krop har lært et mønster, og et mønster kan læres om.
Kan stress være årsagen?
Ja, stress spiller ofte en rolle. Længere tid med højt pres tømmer kroppens reserver og sænker tærsklen, så der skal mindre til, før et anfald udløses. Det sker på flere måder:
- Kroppen bliver mere reaktiv. Vedvarende stress ændrer, hvordan kroppen reagerer på pres, så den lettere overreagerer.
- Du bliver mere opmærksom på kroppen. Under stress lægger man tit mærke til hver lille kropslig fornemmelse, og en uskyldig hjertebanken kan blive tolket som fare, hvilket i sig selv kan sætte et anfald i gang.
- Kroppen lærer et mønster. Har du først haft et anfald i en stresset situation, kan kroppen komme til at forbinde de to, så lignende situationer lettere udløser uro.
- Livsstil tæller med. For lidt søvn, dårlig kost og for lidt bevægelse forstærker stress og gør dig mere sårbar. Det gør din vejrtrækning også: under pres trækker de fleste vejret hurtigere og mere overfladisk, og det kan i sig selv skrue op for uroen. Til gengæld er vejrtrækningen også et af de steder, hvor du hurtigst kan påvirke kroppen den anden vej, men det vender vi tilbage til.
Læs også: Hvad er angst?
Hvad kan ligge bag panikangst?
Der er sjældent én enkelt årsag.
Som regel er det flere ting, der spiller sammen og over tid sænker kroppens tærskel, så der skal mindre til, før et anfald udløses.
Her er nogle af de mest almindelige.
10 årsager til din paniklidelse
Her er 10 af de væsentligste årsager til, at du udvikler angstlidelsen panikangst:
- Arv. Panikangst kan ligge i familien. Nogle er født med et nervesystem, der reagerer hurtigere end andres.
- Stress. Længere tid med højt pres og for få ressourcer til at håndtere det gør dig mere sårbar for anfald.
- Tidligere svære oplevelser. En belastende eller traumatisk oplevelse kan sætte sig i kroppen og vise sig som panik senere, nogle gange længe efter.
- Dårlig søvn. Søvnmangel holder nervesystemet i et højere gear og sænker tærsklen for uro.
- Alkohol og stimulanser. Både alkohol, stoffer og for nogle meget koffein kan sætte gang i anfald, ikke mindst dagen efter.
- Hormonelle forandringer. Udsving omkring for eksempel menstruation, graviditet eller overgangsalder kan gøre en mere sårbar.
- Fysiske årsager. Enkelte kropslige tilstande og visse typer medicin kan give symptomer, der ligner panik. Er du i tvivl, så få det tjekket hos din læge.
- Fobier. Et anfald kan udløses af noget bestemt, du frygter, for eksempel at flyve eller at være i et lukket rum.
- Pres udefra. Høje forventninger fra familie, arbejde eller omgivelser kan lægge sig oven i alt det andet.
- Et hårdt selvbillede. Er du hård ved dig selv og ser dig selv i et negativt lys, kan det øge sårbarheden for angst.
Fælles for dem er, at de ikke skaber panikken ud af ingenting.
De gør kroppen mere modtagelig, så det, der allerede ligger og ulmer, lettere blusser op.
Panikangst, hvad gør jeg?
Det første, der er værd at vide, er, at du ikke er den eneste.
Panikangst er en udbredt tilstand, og mange lever med den i kortere eller længere tid.
Du behøver ikke bære det alene. For nogle hjælper det at tale åbent om det med nogen, de stoler på. Og når du er klar til at gøre noget mere ved det, er der hjælp at hente.
Det vigtige at holde fast i er, at panikangst ikke er noget, du bare skal lære at leve med.
Et nervesystem, der har lært at reagere med panik, kan også lære at reagere anderledes.
Hvad koster din uro – lige nu?
Flemming Bust
Angst kan håndteres med viden, strategi og værktøjer.
Ofte stillede spørgsmål
Hvad er panikangst?
Panikangst er en angstlidelse, hvor du rammes af pludselige, voldsomme anfald af angst. Det opleves, som om de kommer uden grund, men det gør de ikke. Der er en udløser, den er bare ikke synlig for dig i øjeblikket.
Panikangst kan påvirke din hverdag så meget, at du begynder at undgå steder, hvor du før har fået et anfald.
Hvordan opleves panikangst?
Et panikanfald opleves, som om kroppen sætter sig i alarmtilstand, du ikke selv kan styre.
Hjertet hamrer, det bliver svært at trække vejret ordentligt, og uroen tager over. Mange får voldsomme kropslige symptomer og katastrofetanker om, at noget er alvorligt galt.
Det er ekstremt ubehageligt, men det er ikke farligt, og det går over igen.
Hvad er årsagen til panikangst?
Der er sjældent én årsag. Panikangst opstår som regel, når flere ting spiller sammen: arv, ophobet stress, tidligere svære oplevelser eller store forandringer i livet.
De sænker hver især kroppens tærskel, så der skal mindre til, før et anfald udløses.
Selvom et anfald kan opleves som grundløst, reagerer kroppen altid på noget, den har lært at være på vagt overfor.
Hvorfor får man panikangst?
Nogle mennesker er mere modtagelige end andre, både på grund af arv og på grund af det, de har været igennem.
Men et anfald opstår ikke ud af ingenting.
Kroppen reagerer, før du når at tænke, på noget den forbinder med fare, nogle gange fra så langt tilbage, at du ikke selv husker det. Stress, dårlig søvn og tidligere belastninger gør en mere sårbar.
Hvordan kan man forebygge panikangst?
Der er ingen garanti mod panikangst, men noget kan sænke risikoen.
Det handler især om at holde kroppens tærskel oppe: at få nok søvn, håndtere stress i tide og passe på ikke at leve for længe i højt gear.
Har du allerede panikanfald, er den bedste forebyggelse af flere at forstå, hvad der udløser dem, og lære at hjælpe kroppen ned igen.
Hvad er de mest almindelige symptomer på panikangst?
Under et anfald reagerer kroppen kraftigt.
De mest almindelige symptomer er hjertebanken, åndedrætsbesvær, svedeture, svimmelhed, trykken for brystet, rysten og kvalme.
Mange får samtidig katastrofetanker om, at noget er alvorligt galt.
Symptomerne er voldsomme, men de er ikke farlige, og de går over igen.
Hvordan behandler man panikangst?
Der findes flere veje. På angst.dk arbejder vi nedefra og op: vi begynder med at forstå, hvad der udløser dine anfald, og hvordan de sidder i kroppen, og derfra får du konkrete redskaber, du selv kan bruge, blandt andet gennem vejrtrækning og kroppen.
Det handler ikke om at tænke sig ud af angsten, men om at lære kroppen at reagere anderledes, så et anfald med tiden mister sin magt.
Hvordan virker en panikangst behandling?
En god behandling hjælper dig først med at forstå, hvorfor kroppen reagerer, som den gør.
Derefter får du redskaber, du kan bruge, når uroen melder sig, så du ikke bare skal holde ud, men faktisk kan gøre noget.
Målet er ikke, at du aldrig mærker uro igen, men at du får så meget råderum, at panikangst ikke længere bestemmer, hvad du kan og tør.