Social angst
Du sagde ja for en måned siden. Nu leder du efter en vej ud.
Indholdsfortegnelse
Når andre mennesker føles som en prøve
Du siger ja, mens det ligger langt ude i fremtiden og ikke føles farligt. Men jo tættere det kommer, jo mere fylder tankerne.
Hvordan kan jeg melde afbud, uden at det virker mærkeligt? Er der en undskyldning, der holder? Og natten før ligger du vågen og håber halvt, at det bliver aflyst af sig selv.
Det er socialangst. Ikke fordi du ikke kan lide mennesker, men fordi det at være sammen med dem kommer til at føles som noget, du kan gøre forkert. Som om du hele tiden bliver set, vurderet, målt.
Tankerne kører ofte i det samme spor. Hvad tænker de om mig? Sagde jeg noget dumt? Kan de se, at jeg er nervøs?
Og fordi opmærksomheden er vendt indad, mod dig selv og hvordan du virker, bliver det svært overhovedet at være til stede i det, der sker.
Når livet begynder at skrumpe
Det bliver sjældent ved uroen alene. Efterhånden begynder du at indrette dig efter den.
Der er venner, du ikke får besøgt. Invitationer, du siger nej til. Dates på en restaurant, der aldrig bliver til noget, fordi tanken om at sidde der, synlig, er for meget.
Lidt efter lidt trækker du dig hjem, ikke fordi du vil være alene, men fordi det er det eneste sted, uroen slipper.
Og jo mere du undgår, jo større bliver det, du undgår.
Kontakt mig
– og få et kort opkald.
100% tavshedspligt.
Værd at vide
Værd at vide
- Social angst er en frygt og nervøsitet for at være i sociale situationer fx interagere med andre mennesker.
- Det kan omfatte frygt for at tale offentligt, deltage i sociale arrangementer og tale med fremmede.
- Social angst kan påvirke ens arbejds- og personlige liv og føre til isolation, depression og andre problemer.
- Social angst kan behandles med terapi og medicin, samt livsstilsændringer og selvpleje.
- Social angst kan være genetisk, men også kan skyldes miljømæssige faktorer og livsstil.
Læs også: Hvad er angst?
Social angst symptomer
Mange sætter netop disse ord, følelser og tanker på deres symptomer på social angst:
Scroll til højre
Symptomer på social angst
- Symptomer på socialangst
- Frygt for at blive bedømt. En vedvarende fornemmelse af, at andre ser på dig og vurderer dig, og at dommen falder ud til din ulempe.
- Frygt for at komme til at virke pinlig. En uro for at sige eller gøre noget forkert foran andre, som de vil huske dig for.
- Svært ved at tale i en gruppe. Selv i små, kendte sammenhænge kan det at skulle sige noget højt sætte kroppen i alarm.
- Svært ved at tage initiativet. Det kan føles næsten umuligt at starte en samtale, også med mennesker, du kender i forvejen.
- Du undgår. Du siger nej til fester, møder og sammenkomster, eller finder grunde til at melde afbud, når det nærmer sig.
- Kroppen reagerer. Rysten, sved, hjertebanken, kvalme, uro i maven, når du er sammen med andre eller skal til at være det.
- Undgåelse af øjenkontakt. Blikket søger væk, fordi det at blive set direkte føles som at blive gennemskuet.
- Efterspil. Bagefter kører du samtalen igennem igen og igen, hæfter dig ved alt det, du kunne have sagt eller gjort anderledes.
Socialangst har to ansigter
De fleste tror, socialangst betyder, at man gemmer sig i hjørnet. Nogle gør. De trækker sig, siger nej til det sociale, bliver væk. Men der findes en anden version, der ser ud som det stik modsatte.
De sociale kamæleoner
Nogle bliver tværtimod dygtige til det sociale. De siger de rigtige ting, spørger interesseret ind, virker rolige og til stede. Sociale kamæleoner, der kan tage farve efter ethvert rum og glide ubemærket ind. Men indeni er der ikke ro. Der er en maskine, der kører.
En ung mand kom, ikke fordi han var bange for mennesker, men fordi han var holdt op med at kunne mærke noget. Han fungerede upåklageligt socialt. Han havde bare lært det hele udenad. Han vidste, hvilke ord man bruger, når man skal lyde berørt. Han vidste, at man skal vise begejstring, når ens hold vinder.
Han inviterede sjældent nogen hjem, for så kunne han ikke selv bestemme, hvornår det sluttede, i stedet besøgte han andre, så han kunne gå, når han var tømt.
Og han havde lært at stille spørgsmål og lytte opmærksomt, ikke af nysgerrighed, men fordi det var den bedste måde at undgå at sige noget om sig selv.
En kamæleon skifter ikke farve for at snyde nogen. Den gør det, fordi dens system har lært, at det er sikrere at gå i ét med omgivelserne end at skille sig ud. Farveskiftet er ikke et valg, det er en beregning, kroppen laver hurtigere, end tanken når med.
Sådan er det også her: et system, der et sted langt tilbage regnede ud, at det var sikrere at styre nærhed end at give sig hen til den. Men når man i årevis håndterer det sociale i stedet for at være i det, holder man på et tidspunkt op med at kunne mærke det.
Følelsesløsheden var ikke problemet. Den var prisen.
Det samme sker indeni, uanset hvilket ansigt det har
Enten man trækker sig eller kaster sig ind, er mekanikken den samme. Når socialangsten tager over, forlader du så at sige dig selv. I stedet for at være til stede i rummet betragter du dig selv udefra, gennem øjnene på alle de andre.
Du sætter dig selv i spotlightet, som om hver eneste person kigger på dig og vurderer dig, og alt det andet forsvinder. Det er derfor, det føles så uudholdeligt. Et menneske kan ikke være afslappet og selvovervågende på samme tid.
Det forklarer også noget, mange undrer sig over: hvorfor en aften med én god ven er til at holde ud, mens en fest med tredive mennesker bliver næsten umulig. Når mekanikken er, at du ser dig selv gennem de andres øjne, vokser belastningen med antallet af øjne.
Med én person er der ét blik at forestille sig og aflæse. Med en hel flok bliver det til mange på én gang, og kroppen forsøger at holde styr på dem alle, hvad tænker hver enkelt nu om mig. Derfor stiger uroen ikke bare en smule for hver ekstra person, men kan føles, som om den vokser hurtigere og hurtigere, jo flere der er. Der er simpelthen flere mennesker at fornemme på én gang.
Det begynder ofte længe før selve arrangementet. Dagene op til afspiller du alle de måder, det kan gå galt på, og fordi kroppen reagerer på de indre film, som var de virkelige, når du at gennemleve ubehaget mange gange, før du overhovedet er der.
Du tager forskud på lidelsen.
Starten afgør ofte resten
Her er noget, der kan gøres ved. Hvis du alligevel afspiller en film på forhånd, og det gør du, kan du øve dig i at afspille en anden. Nogle har med held trænet i bevidst at forestille sig, at det bliver rart, at de falder i snak med nogen, at de går derfra og har haft det fint. Ikke som en besværgelse, men roligt og konkret, indtil kroppen begynder at reagere på det billede i stedet.
Og så er der starten, som ofte afgør resten. Bliver man stående passivt i udkanten, har uroen frit spil. Nogle har med held øvet sig i at være aktive fra første øjeblik i stedet: gå hen til nogen med det samme, række hånden frem, stille et spørgsmål, de har forberedt, måske endda på forhånd vide lidt om, hvem der kommer.
Ikke for at præstere, men fordi det giver noget at gøre udad i stedet for at stå og overvåge sig selv indad.
Det er ikke noget, man bare kan fra den ene dag til den anden, og jo mere angsten fylder, jo mere er det noget, man træner sig op til.
Men princippet holder: får man vendt opmærksomheden udad, mod menneskene og mod det, man gør, mister angsten noget af sit greb.
Læs også: Hvad er angst symptomer?
Social angst årsager
Hvad er årsagerne til social angst?
Der er sjældent én årsag. Ofte er der noget, kroppen har lært tidligt om, hvad det kostede at blive set, og oven på det kommer erfaringer senere i livet, der bekræfter det.
Her er otte af de mest almindelige.
- Dårlige oplevelser med at blive set. Har du engang oplevet at blive afvist, gjort til grin eller hængt ud foran andre, kan kroppen have lært, at det at være synlig er farligt. Bagefter går den på vagt, hver gang du er i centrum for andres opmærksomhed.
- Det ligger til dels i familien. Socialangst kan være arveligt. Er der social angst eller anden angst hos nære slægtninge, er risikoen lidt større, ikke som en dom, men som en øget sårbarhed.
- Et følsomt nervesystem. Nogle er født med et system, der reagerer kraftigere på andres reaktioner, og som mærker et skævt blik eller en kølig tone stærkere end andre. Det gør en mere modtagelig for at aflæse fare i det sociale.
- En hård indre målestok. Har du lært at måle dig selv strengt, kan hver social situation blive en prøve, du kan dumpe. Så handler det ikke om at være sammen med andre, men om, hvorvidt du er god nok til det.
- En tidlig følelse af ikke at høre til. Voksede du op med en fornemmelse af at være udenfor, anderledes, ikke helt accepteret, kan kroppen have lært at forvente afvisning. Så går man ind i det sociale med paraderne oppe, klar til at blive lukket ude.
- En hård indre stemme. Hos mange kører der en stemme, der på forhånd siger, at det går galt, at man ikke kan finde ud af det, at de andre kan se det. Ofte er det en gammel stemme udefra, man har overtaget, og den bekræfter angsten, før man overhovedet er kommet af sted.
- En periode med forandring eller pres. En skilsmisse, en flytning, et jobskifte, tider hvor man skal møde nye mennesker og finde sig til rette et nyt sted, kan tænde socialangsten hos en, der var disponeret for den.
- Selve mønstret, når det først kører. Jo mere du undgår det sociale, jo større bliver det, du undgår, og jo mere bekræfter du kroppen i, at det var farligt. Efter et stykke tid holder mønstret sig selv i gang, uanset hvad der oprindeligt satte det i gang.
Begrænses du af socialangst?
Det, du oplever, er ikke et tegn på, at der er noget galt med dig, eller at du er dårlig til mennesker. Det er en krop, der har lært at forvente fare i det sociale, og som slår alarm, også hvor der ingen er.
Og det kan der arbejdes med. Ikke ved at gøre dig til en anden, mere udadvendt person, men ved at få kroppens alarm ned, så du kan være sammen med andre uden, at opmærksomheden hele tiden vender indad mod dig selv.
Vil du vide mere om, hvordan, er du velkommen til at ringe eller skrive.
Hvad koster din uro – lige nu?
Flemming Bust
Angst kan håndteres med viden, strategi og værktøjer.
Ofte stillede spørgsmål
Hvad er social angst?
Social angst er en stærk uro, der melder sig, når du er sammen med andre, eller bare ved tanken om det. Ikke fordi du ikke kan lide mennesker, men fordi det at være sammen med dem kommer til at føles som noget, du kan gøre forkert, som om du hele tiden bliver set og vurderet.
Det kan få dig til at undgå det sociale, selvom du egentlig gerne ville være med.
Hvorfor får nogle mennesker social angst?
Der er sjældent én grund. Ofte har kroppen tidligt lært, at det kostede noget at blive set, måske gennem afvisning eller en følelse af ikke at høre til, og senere erfaringer bekræfter det. Nogle er også født med et nervesystem, der reagerer kraftigere på andres reaktioner.
Fælles er, at kroppen har lært at forvente fare i det sociale.
Hvad er tegnene på social angst?
Et tydeligt tegn er, at du undgår, du siger nej til fester og møder, eller melder afbud, når det nærmer sig.
Andre tegn er, at du har svært ved at tage initiativet i samtaler, undgår øjenkontakt, og bagefter kører situationen igennem igen og igen og hæfter dig ved alt det, du kunne have gjort anderledes.
Hvad er symptomerne på social angst?
I selve situationen reagerer kroppen ofte med hjertebanken, sved, rysten, kvalme eller uro i maven. Indeni kører tankerne om, hvad de andre mon tænker, og opmærksomheden vender indad, så du overvåger dig selv i stedet for at være til stede.
Det er den selvovervågning, der gør det så udmattende.
Hvordan kan du reducere symptomerne på social angst?
Noget af det, der hjælper, er at få kroppens alarm ned, før og under en social situation, og at vende opmærksomheden udad, mod menneskene og det, der sker, i stedet for indad mod dig selv.
Nogle har med held øvet sig i at være aktive fra første øjeblik, frem for at blive stående passivt, fordi en passiv start ofte sender uroen nedad.
Det er noget, man træner sig op til, ikke noget man bare kan.
Hvordan behandles social angst?
Behandlingen arbejder ikke oppe i argumenterne, men nede i kroppen, hvor uroen sidder. Det hjælper sjældent bare at få at vide, at ingen dømmer dig, for kroppen tror det ikke, uanset hvor tit den får det bekræftet.
I stedet arbejder man med at få alarmen ned og lade nervesystemet gøre den erfaring, gang på gang, at det sociale ikke var farligt.
Sådan arbejder jeg med det.