Angstanfald
Er angstanfald en udfordring i dit liv – som påvirker dine dage og beslutninger?
Indholdsfortegnelse
Angstanfald, den intense bølge
Et angstanfald er en periode med kraftig, overvældende angst. Kroppen skruer op, uroen tager over, og det kan stå på fra få minutter til længere tid.
De fleste mennesker prøver en form for angstanfald på et tidspunkt i livet.
For nogle er det en enkelt oplevelse, der driver over igen. For andre kommer anfaldene igen og igen, bliver kraftigere, og begynder at fylde i hverdagen og forme, hvad man tør og ikke tør.
Er det det samme som et panikanfald?
Ikke helt, og forskellen er værd at kende.
Et panikanfald er den akutte eksplosion: det rammer pludseligt, topper på få minutter og er ekstremt voldsomt, mens det står på.
Et angstanfald er mere en høj, vedvarende bølge, ofte med en bekymring, der bygger sig op.
Panikanfald opleves tit som om det kommer ud af det blå. Men det gør det ikke.
Der er altid noget, der udløser det, du kan bare ikke altid se hvad. Kroppen reagerer, før du når at tænke, på noget den har lært at være på vagt overfor.
Nogle gange stammer det fra noget så tidligt i livet, at du slet ikke har det som en egentlig erindring.
Andre gange er det mange små oplevelser, der har hobet sig op, og som pludselig sættes i gang af et enkelt sanseindtryk: en lyd, en lugt, et sted.
Det er faktisk godt nyt. For noget, der har en årsag, kan man arbejde med. Det er sværere at gøre noget ved noget, der virkelig var tilfældigt.
Oplever du snarere pludselige, voldsomme anfald af den type, er det panikanfald, du skal læse om. [link: Læs om panikangst]
Når anfaldene bliver ved
Kommer dine angstanfald igen og igen, er det værd at tage alvorligt.
Ikke fordi der er noget galt med dig, men fordi en krop, der gang på gang går i højeste gear, prøver at fortælle dig noget.
Et anfald, der vender tilbage, er sjældent tilfældigt.
Det gode er, at det kan der arbejdes med.
Et nervesystem, der har lært at reagere med anfald, kan også lære at reagere anderledes.
Kontakt mig
– og få et kort opkald.
100% tavshedspligt.
Det korte overblik
Værd at vide
- Et angstanfald er en periode med intens, overvældende angst. Det opleves nogle gange som om det kommer uden grund, men der er altid en udløser. Den er bare ikke altid synlig for dig selv.
- Kroppen reagerer kraftigt under et anfald: hjertebanken, sveden, rysten, hurtig eller besværet vejrtrækning, en snørende fornemmelse i halsen, kvalme, svimmelhed og en stærk uro.
- Et anfald er som regel kortvarigt, fra få minutter til omkring en halv time. Men oplevelsen kan sidde i længe efter, ofte som en bekymring for, hvornår det næste kommer. Den bekymring kan i sig selv holde uroen ved lige.
- Angstanfald kan der arbejdes med. Mange får det bedre, når de lærer at forstå deres udløsere og giver kroppen nye måder at reagere på. Mærker du kropslige symptomer som brystsmerter eller åndenød og er i tvivl om årsagen, så få det tjekket hos din læge.
Læs også: Hvad er angst?
Angstanfald symptomer
Mange sætter netop disse ord, følelser og tanker på deres angstanfald symptomer:
Scroll til højre
Symptomer på angstanfald
Under selve anfaldet mærker de fleste en blanding af kropslige og mentale reaktioner:
- Hjertet hamrer, vejrtrækningen skifter. Pulsen ryger op, og du trækker vejret hurtigere eller mere overfladisk, nogle gange med en fornemmelse af ikke at få luft nok.
- Kroppen spænder. Musklerne strammer, du kan ryste eller sitre, og der er en samlet fornemmelse af uro og ubehag.
- Tankerne løber. Katastrofetanker tager over, og alt kan komme til at handle om, hvad der kan gå galt lige nu.
- Svært at tænke klart. Midt i anfaldet er det næsten umuligt at koncentrere sig eller tænke fornuftigt. Kroppen fylder for meget.
Efter anfaldet sætter der sig ofte noget andet: en bekymring for, hvornår det næste kommer. Den uro kan blive siddende i timer eller dage, og for nogle bliver den til dårlig søvn og en konstant vagtsomhed. Sådan kan frygten for anfald holde sig selv i live, længe efter anfaldet er ovre.
Er dine symptomer snarere pludselige og eksplosive og topper på få minutter, ligner det mere et panikanfald.
Læs også: Hvad er angst symptomer?
Angstanfald årsager
Hvad udløser et angstanfald?
Der er sjældent én enkelt årsag. Ofte er det et samspil: noget, der over tid har sænket kroppens tærskel, så der skal mindre til, før anfaldet udløses.
Her er nogle af de mest almindelige faktorer.
10 årsager til angstanfald
- Tidligere svære oplevelser. Noget, kroppen har lært at være på vagt overfor, nogle gange så langt tilbage, at du ikke husker det som en egentlig hændelse. Belastende oplevelser og traumer, herunder PTSD, kan ligge bag.
- Ophobet stress. Længere tid med højt pres tømmer kroppens reserver og gør det lettere for et anfald at bryde igennem.
- Dårlig eller for lidt søvn. Søvnmangel holder nervesystemet i et højere gear og sænker tærsklen for uro.
- Arv. Angst kan ligge i familien. Nogle er født med et nervesystem, der reagerer hurtigere end andres.
- Hormonelle forandringer. Udsving i kroppens hormoner, for eksempel omkring menstruation, graviditet eller overgangsalder, kan gøre en mere sårbar for anfald.
- Alkohol og stimulanser. Både alkohol og stoffer, og for nogle også meget koffein, kan sætte gang i anfald, ikke mindst dagen efter.
- Ensomhed og isolation. Længere tid uden nære relationer belaster nervesystemet og kan forstærke uro.
- Medicin. Enkelte typer medicin har bivirkninger, der kan minde om angst. Er du i tvivl, så tal med din læge.
- Fysiske årsager. Nogle kropslige tilstande kan give symptomer, der ligner et angstanfald. Derfor er det klogt at få tjekket hos lægen, hvis du er i tvivl om, hvad der foregår.
- Anden psykisk belastning. Depression eller andre former for angst kan følges med anfald.
Fælles for de fleste af dem er, at de ikke skaber angsten ud af ingenting.
De gør kroppen mere modtagelig, så det, der allerede ligger og ulmer, lettere blusser op.
Hvad koster din uro – lige nu?
Flemming Bust
Angst kan håndteres med viden, strategi og værktøjer.
Angstanfald behandling
Træt af dine angstanfald?
Der findes flere veje til at få det bedre med angstanfald.
Nogle finder ro gennem afspænding og vejrtrækning. Andre har gavn af at tale tingene igennem. Det virker for mange, og det er gode redskaber.
På angst.dk går vi et skridt dybere.
Et angstanfald opstår ikke tilfældigt, selvom det kan opleves sådan.
Kroppen reagerer, ofte på noget den har lært at være på vagt overfor, længe før du selv når at tænke. Derfor begynder vi med at forstå, hvad der egentlig sætter dine anfald i gang.
Sådan arbejder vi
Først finder vi mønsteret. Hvad går forud for et anfald, hvornår melder det sig, og hvad har kroppen lært at reagere på.
Mange oplever, at bare det at forstå udløseren tager noget af magten ud af anfaldet.
Derefter arbejder vi nedefra og op. kke ved at du skal tænke dig ud af det, for en tændt krop lytter ikke til fornuft.
Men ved at give dig konkrete redskaber, du selv kan bruge, så nervesystemet over tid lærer at reagere anderledes.
Det handler ikke om at fjerne noget i dig.
Det handler om at give kroppen nye erfaringer, indtil det gamle mønster ikke længere er det stærkeste.
Målet er ikke, at du aldrig mærker uro igen. Det er, at et anfald ikke længere skal bestemme, hvad du kan og tør.
Kontakt osVærktøjer der taler til kroppen
Et angstanfald udspiller sig i kroppen, ikke i tankerne. Derfor nytter det sjældent at tænke sig ud af det midt i et anfald.
Kroppen lytter ikke til fornuft, når den først er i gang.
Til gengæld lytter den til noget andet: til sanserne. Til vejrtrækningen, til bestemte måder at bruge kroppen på, til det, du kan mærke lige nu.
Det er vejen ind, når hovedet ikke kan nå igennem.
Derfor lærer du hos os konkrete redskaber, der virker gennem kroppen og sanserne, ikke gennem gode råd. Redskaber, du selv kan bruge, når et anfald melder sig, så du har noget at gribe til i stedet for bare at holde ud.
Med tiden lærer du nervesystemet, at et anfald ikke er farligt, og at du selv kan gøre noget for at få det til at falde til ro igen
Det handler ikke om at fjerne dine reaktioner. Det handler om at forstå dem, så du kan få kroppen til at reagere på en ny måde.
Se behandling
Ofte stillede spørgsmål
Hvad er angstanfald?
Et angstanfald er en periode med intens, overvældende angst, hvor kroppen reagerer kraftigt med for eksempel hjertebanken, hurtig vejrtrækning og stærk uro. De fleste oplever en form for angstanfald på et tidspunkt i livet.
For nogle er det en enkelt episode, der driver over.
For andre vender anfaldene tilbage og begynder at fylde i hverdagen, og så er det værd at tage alvorligt.
Hvad er årsagen til angstanfald?
Et angstanfald opleves nogle gange som om det kommer uden grund, men der er altid en udløser.
Kroppen reagerer, før du når at tænke, på noget den har lært at være på vagt overfor.
Det kan være tidligere svære oplevelser, ophobet stress, dårlig søvn, hormonelle forandringer eller arv.
Fælles for dem er, at de sænker kroppens tærskel, så der skal mindre til, før et anfald udløses.
Hvordan behandler man angstanfald?
Angstanfald kan der arbejdes med.
På angst.dk begynder vi med at forstå, hvad der sætter dine anfald i gang, og arbejder derfra nedefra og op: gennem kroppen og sanserne, ikke gennem gode råd.
Du lærer konkrete redskaber, du selv kan bruge, når et anfald melder sig, så nervesystemet med tiden lærer at reagere anderledes.
Målet er ikke, at du aldrig mærker uro igen, men at et anfald ikke længere skal bestemme, hvad du kan og tør.
Hvornår begynder angstanfald normalt?
Et angstanfald kan ramme i enhver alder, men mange oplever de første anfald i teenageårene eller som ung voksen, ofte i perioder med stort pres eller store forandringer.
Det er dog aldrig for tidligt eller for sent at få det, og det er heller aldrig for sent at gøre noget ved det.
Hvad er årsagerne til angstanfald?
Der er sjældent én årsag.
Et angstanfald opstår som regel, når flere ting spiller sammen: tidligere svære oplevelser, ophobet stress, dårlig søvn, hormonelle forandringer eller arv.
De sænker hver især kroppens tærskel, så der skal mindre til, før et anfald udløses.
Selvom det kan opleves som om et anfald kommer uden grund, er der altid en udløser, den er bare ikke altid synlig for dig selv.
Hvad sker der under et angstanfald?
Under et anfald går kroppen i højt beredskab.
Hjertet hamrer, vejrtrækningen bliver hurtig eller overfladisk, musklerne spænder, og tankerne løber mod alt det, der kan gå galt.
Selve anfaldet er som regel kortvarigt, men oplevelsen kan sidde i længe efter.
For mange melder der sig bagefter en bekymring for, hvornår det næste kommer.
Hvorfor får man angstanfald?
Nogle mennesker er mere modtagelige for angstanfald end andre, både på grund af arv og på grund af det, de har været igennem.
Men et anfald opstår ikke ud af ingenting. Kroppen reagerer på noget, den har lært at være på vagt overfor, nogle gange så langt tilbage, at man ikke selv husker det.
Faktorer som stress, dårlig søvn, traumer eller anden psykisk belastning kan gøre en mere sårbar.